BOOKING OG PRISER PÅ MUSIKKEN

Pris på musik til festen
Prisen afhænger af flere faktorer – bl.a. kørsel, adgangsforhold, spilletid og evt. ekstra forberedelse. Derfor aftales prisen individuelt for hvert arrangement.

Som udgangspunkt ligger vores pris mellem 8.000 og 11.000 kr. for 4–7 timers spilletid.
Prisen gælder for arrangementer i Jylland.
Ved opgaver på Fyn, kontakt os venligst for et tilbud: jch034@gmail.com
Tiden regnes fra gæsterne går til bords. Vi er klar ca. 30 min. før, så vi kan tage imod sange og koordinere med toastmaster.
Plads og teknik:
Vi har brug for 5 m bredde / 2 m dybde, samt strømudtag på 230V (gerne 380V).
Musikken bør placeres i stueplan – andre placeringer skal aftales på forhånd.
Hvis gæster ønsker at optræde under festen, og vi skal spille med, kræver det øvning og medfører evt. merpris. Dette aftales forud.

Vi taler altid med arrangøren, før der udarbejdes en aftale, så jeres ønsker og forventninger er afklaret på forhånd.

Kontakt:
📧 jch034@gmail.com
📞 41 81 95 10

Her er nogle få gode råd, der kan være en hjælp til at gennemføre en god og vellykket fest.:

  • Musikken bør stå lige for gæsterne. Helst ikke i et hjørne.
  • Sørg for at dansegulvet er placeret foran musikken.
  • Sørg for at der er serveringspersonale nok.
  • Vælg et sted, hvor akustikken er god. Det betyder alt for musik, taler m.v.
  • Fortæl os, hvordan du ønsker din fest skal gå, og hvad du ikke ønsker at høre.
  • Check pladsforholdene hos festhuset. Vi oplever tit, at de ikke overholder aftalen mellem arrangøren og musikerne. Resultatet er at ½ af grejet skal stå i bilen og oplevelsen bliver dårligere.
  • Vil I lave et sanghæfte, så vælg 3-5 gode sange. Det er som regel rigeligt.
  • Vil I udnævne en toastmaster, så lad køkkenet “styre” ham. Det giver altid det bedste resultat. Vælg en af jeres venner/veninder, der er vant til at tale i en større forsamling, og kan fatte sig i korthed.
  • Kan vi ikke spille, er der mange andre gode musikere. Sørg for at få de “rigtige”. Musikken skal kunne spille gammelt og nyt, kunne spille til gæsternes indslag/sange og gerne have et flot set-up. Seriøse og ædru festmusikere, der er til stede for dig og gæsterne. Check gerne deres holdning til pauser. Ofte er der orkestre, der spiller 45 minutter ad gangen. Ikke hensigtsmæssigt, når der er gang i den.

Her kan du downloade vores presse billede til tryk.
(300pdi | Adobe RGB 1988)

Tryk på billedet for at hente billedet!

Tryk for at downloade pressebillede